Lamper

Nicolai med dagens resultat.

Nicolai og Allan prøvebyggede et par lamper, for at forberede et kurusus, til de andre medlemmer.

Se også Nicolai`s video på DOWNLOAD siden, om lampe kurset.

Lampebygningskursus i april 2006

Et stort researcharbejde kulminerede da vi skulle bygge lamper over 2 aftener i april. Tegninger og billeder samt litteraturhenvisninger viser resultaterne af dette arbejde.

Forarbejdet havde vist, at blærer fra kvæg havde en passende størrelse, hvis resultatet skulle blive en lampe på ca. 15 cm i blærediameter. Forarbejdet havde også klarlagt, at blærerne skulle pustes op og tørres inden forarbejdning.

Træarbejdet kunne udføres i alle de fra vikingetiden kendte træsorter, så det var bare om at komme i gang med at bore og save. Der var udarbejdet en rigtig god arbejdstegning af Nikolai og Allan, som på selve kurset blev krydret med gode erfaringsoplysninger fra deres egne lampebygningsprojekter.

Den første aften fik vi alle skåret træplader til top- og bundstykke. Afstandspindene valgte vi alle at skære af pil. Variationen kom af, at der blev valgt både at afbarke pilestykkerne samt at beholde dem uafbarkede. På den måde kan vi over tid kontrollere om der bliver forskel på, hvorvidt den måde pilen tørrer op på vil have betydning for lampens stabilitet hhv. funktion.

Blærerne blev punkteret og lagt i blød inden vi påbegyndte træarbejdet. Dermed var de blevet tilpas bløde og formbare i konsistensen, da vi var klar til at montere dem. Det var forskelligt hvor langt vi nåede i processen den første aften. Derfor tog nogle lampen med hjem for at montere blæren. En anden valgte at opbevare blæren i en plastpose de 2 dage der gik inden næste lampebyggeraften. Begge løsninger var udmærkede valg.

Den største erfaring vi drog på kurset var uden tvivl – at det er muligt at reparere skader eller utilsigtede huller på blæren. Det skadede område på blæren skal gennemfugtes og opblødes. Et stykke reparationsblære (opblødt), som godt og vel dækker det skadede område spændes bedst muligt ud mellem de to nærmeste afstandspinde. Såfremt det er svært at få blærestykket til at sidde i spænd, som en stor lap, kan man med en tynd tråd sy blærestykkerne sammen rundt om det skadede område. Når blærerne igen er tørret godt op kan tråden igen fjernes og evt. løse kanter skæres rene. Dermed kan det gøres næsten umuligt at se reparationen.

Som det kan ses blev der fabrikeret 7 næsten 8 lamper over de to kursusaftener. Socialt hyggede vi os gevaldigt – der blev drillet og fortalt vitser. Kaffen var værd at vente på og forarbejdet og kursusgennemførelsen var til UG. Tak til Allan og specielt Nicolai som læremester fortjener stor ros. Villy skal også have tak for vand, strøm og husly med hygsomt samvær.

Karen d. 2/5 2006.

Stemningsbilleder fra kurset.

Den våde blære trækkes på.

Der arbejdes koncentreret. (Bemærk den tændte lampe i baggrunden.)

Toppladen og pinde tilpasses.

Tegning

Litteraturhenvisninger.

Litteratur til lys og lysstel:

Fredrik B. Wallem Lys og lyssstel i norske kirker og hjem. Med 248 billeder – Norsk Folkemuseum, Kristiania

Arv og Eje – Årbog for Dansk Kulturhistorisk Museumsforening. DanskeMuseer X 1961

Garry Embleton Medieval Military Costume. Recreated in colour Photograhps – Europa Militaria Special se side 73 og side79

Arnstein Beerntsen Lys og lysstell gjennom 1000 år. Gyldendal Norsk Forlag Oslo 1965

Else Roesdahl Dagligliv i Danmarks middelalder. Se side 93 belysning

Kulturhistorisk Lexikon før nordisk medeltid – side 440

Niels-Knud Liebgott Lamper,stager og kroner fra middelalder og renæssance. Nationalmuseet 1973

The Medieval Houshold. Medieval finds from excavations in London. Museum of London – side150

www.de-nobile-sanguine.de/AlltagLampen.htm

www.historiavivens1300.at/realien/beleuchtung.htm

Fra Fredrik B. Wallems bog Lys og Lyssstel:

Side 2. I Gokstadskibet fandtes ogsaa et redskab, som efter al sandsynlighed har tjent til belysningen, nemlig som lyseplade. Redskabet bestaar ganske enkelt af en tynd ekeplade med et hul i midten, hvori lyset kunde staa. Af saadanne plader var der fire i skibet: to runde, 15 cm i tvermaal, en kvadratisk 17 cm i kvadrat, med hjørnerneafskaarne i en indadgaaende halvcirkel, og en aflang firkantet fig. 2, med udskjæringer og lidt forkullet ved pladen i hullet i pladens midte. Sagaer

ne beretter flere steder om lys under tjeldene paa langskibene.

Side 21 – den yngre middelalder

Lygten, oldnordisk skridljos, var kjendt allerede i sagatiden, og sagaerne nævner, at der under tjeldene paa skibene blev brugt skridljos. Formodentlig har disse ikke været synderlig forskjellige fra de sjaalygter, som fra senere tider er velkendte; de bestaar af et bundstykke, hvori lyset sættes, og et topstykke, hvori bærehanken anbringes, og mellem disse staar færre eller flere spiler, rundt hvilke sjaaen spændes. Fig 47 sjaalygte fra Sætesdal

Viel spass beim lesen. KHM.